L 176 Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

(Overførelse af kompetencer vedrørende afgørelser om anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer, etablering af adgang til klage over visse afgørelser).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelseskvalifikationer (CVUU) får styrkede beføjelser og forpligtelser, idet centerets vurderinger bliver bindende i en række tilfælde. Samtidig får personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer adgang til at klage til Kvalifikationsnævnet over afgørelser.

Lovforslaget var et led i regeringens udlændingepolitik, hvorefter det lettere og hurtigere skulle afklares, hvilke kvalifikationer nytilkomne udlændinge havde.

Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (V, S, KF, SF, RV og KRF) mod 17 (DF og EL).
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Thomas Adelskov (S), Louise Frevert (DF), Helle Sjelle (KF), Morten Homann (SF), Marianne Jelved (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil Kornbek (KrF)