B 15 Forslag til folketingsbeslutning om selvvisitering til plejehjem eller plejebolig.

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at indføre en ret for ældre til selv at erklære sig egnede til ældrebolig/plejehjem, en ret for par til at bo sammen i ældrebolig og frit boligvalg over kommunegrænserne.

Beslutningsforslaget skulle give de ældre bedre rettigheder og lade de ældre selv afgøre, hvornår de var parate til ældrebolig eller plejehjem.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 11 (SF og EL) stemte for, 94 (V, S, DF, KF og RV) imod; 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Flemming Oppfeldt (V), Grete Schødts (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Margrethe Vestager (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)