L 96 Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove.

(Afkortning af kredittider for virksomheders afregning af visse skatter og afgifter m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer bl.a. en afkortning af virksomhedernes kredittider for afregning af visse skatter og afgifter. Ændringerne af de eksisterende love er nærmere beskrevet i den skriftlige fremsættelse.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget var et led i finanslovaftalen mellem regeringen, SF og EL.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 54 (V, KF, DF, CD, KRF, FRI, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Mariann Fischer Boel (V), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Frank Aaen (EL) og Kim Behnke (FRI)