L 55 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Forlængelse af dagpengeperioden).

Af: Socialminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 54 og L 55.

Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven forlænger den periode, hvor kommunerne skal udbetale sygedagpenge, i de tilfælde, hvor der er behov for en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne.

Lovforslaget blev fremsat som led i aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten om finansloven for 2001. Hensigten med lovforslaget var at udsætte overgangen til kontanthjælp og at tilskynde kommunerne til at iværksætte den afklarende indsats, idet udgifterne til sygedagpenge, der udbetales efter forlængelsen, fuldt ud finansieres af kommunerne.

Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (S, SF, DF, RV, EL, KRF og Mogens Andreasen (UP)) mod 2 (FRI); 40 (V, KF, CD og Frank Dahlgaard (UP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Erik Larsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Villy Søvndal (SF), Aase D. Madsen (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Helge Bo Jensen (EL), Tove Videbæk (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)