L 222 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Frakendelse af kørekort ved overtrædelse af hastighedsbegrænsninger skærpes).

Af: Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 2000-01
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Lovforslaget indeholdt en skærpelse af mulighederne for frakendelse af kørekort ved hastighedsoverskridelser, idet frakendelse skulle kunne ske ved en overskridelse på mere end 50 pct. af den tilladte maksimumshastighed.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var at fremme trafiksikkerheden og mindske antallet af trafikulykker.

Lovforslaget forkastet, idet 16 (SF, EL, KRF og Frank Dahlgaard (UP)) stemte for, 94 (S, V, KF, DF, CD, RV, Mogens Andreasen (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) imod.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Birthe Skaarup (DF), Arne Melchior (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Søren Kolstrup (EL)