L 161 Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven.

(Skærpelse af straffen for vold, voldtægt, uagtsomt manddrab og forsætlig fareforvoldelse, nævningesager m.v.).

Samling: 2000-01
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Lovforslaget indeholdt forhøjelser af en række strafferammer i straffeloven. De skærpede strafferammer gjaldt for følgende forbrydelser:

- Vold,
- uagtsomt manddrab,
- voldtægt og
- menneskesmugling.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forslagsstillerne ønskede strengere straffe udmålt ved domstolene for de nævnte forbrydelser. Forslagsstillerne fandt, at den korrekte fremgangsmåde til dette formål var at forhøje strafferammerne, fordi Folketinget dermed undgik at komme på koalitionskurs med domstolenes kompetence efter grundloven til at foretage den konkrete strafudmåling i de enkelte straffesager.

Lovforslaget forkastet, idet 56 (V, KF, DF, CD, Mogens Andreasen (UP), Kim Behnke (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP))stemte for, 59 (S, SF, RV og EL) imod; 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Peter Skaarup (DF), Sonja Albrink (CD), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)