L 157 Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(Tilskud og bidrag til undervisning m.v. af svært handicappede elever m.m.).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer hovedsagelig,

- at staten opkræver bidrag fra amterne for ekstraudgifter ud over det kommunale bidrag for undervisning af svært handicappede elever på de frie kostskoler og frie grundskoler,

- at undervisningsministeren får hjemmel til at udlægge adninistrationen af tilskud til specialundervisning og til dækning af ekstraudgifer til undervisning af elever med svære handicap til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,

- at der indføres en mulighed for at klage over styrelsens afgørelse om støtte for elever ved de frie skoler.

Endvidere medfører loven enkelte tekniske justeringer.

Lovforslagets hovedformål var at præcisere i lovgivningen for de frie skoler (frie grundskoler, private gymnasier og hf-kurser), at de kommunale og amtskommunale bidrag til staten skulle justeres i forhold til den ændrede byrdefordeling mellem kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Thomas Adelskov (S), Gitte Lillelund Bech (V), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Marianne Stentebjerg (RV), Christian H. Hansen (DF), Tove Videbæk (KrF) og Søren Kolstrup (EL)