B 136 Forslag til folketingsbeslutning om øget retssikkerhed ved behandling af asylansøgninger i Flygtningenævnet.

Af: Knud Erik Hansen (SF) , Margrete Auken (SF) , Anne Baastrup (SF) og Jes Lunde (SF)
Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at tage initiativ til etablering af en ankeinstans for Flygtningenævnet, til ændring af Flygtningenævnets sammensætning og til visse ændringer af proceduren for Flygtningenævnets behandling af asylansøgninger.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med beslutningsforslaget var at forbedre retssikkerheden for asylansøgere ved at etablere en ankeinstans for Flygtningenævnet og ved at ændre nævnets sammensætning, således at det ikke skulle have medlemmer fra ministerierne.
Partiernes ordførere
Henrik Sass Larsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), John Vinther (KF), Knud Erik Hansen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Peter Skaarup (DF), Jette Gottlieb (EL) og Jann Sjursen (KrF)