B 117 Forslag til folketingsbeslutning om forlængelse af barselorloven.

Af: Frank Dahlgaard (UFG)
Samling: 2000-01
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen: B 117 og B 152.

Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag inden den 15. oktober 2001 om forlængelse af barselorloven, således at retten til fravær i forbindelse med barsel og adoption blev forlænget til 1 år.

Forslagsstilleren fandt, at Danmark var et uland, for så vidt angår barselorlov. En forlængelse af barselorloven til 1 år ville betyde et stort skridt i en børnevenlig retning.

Der henvises i øvrigt til omtalen af andre forslag vedrørende forlængelse af barselorloven, nemlig beslutningsforslag nr. B 152, beslutningsforslag nr. B 200 og lovforslag nr. L 238.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 22 (SF, DF, EL, Mogens Andreasen (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) stemte for, 80 (S, V, KF, CD og RV) imod; 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Pernille Blach Hansen (S), Jens Vibjerg (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Klaus Kjær (DF), Jette Gottlieb (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)