L 94 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning.

(Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser om afvikling af ulovlige helårsbeboelser i boliger i sommerhusområder).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at kommunalbestyrelsers afgørelser indtil den 31. marts 2000 om dispensation fra forbudet mod helårsbeboelser i sommerhusområder kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Klageadgangen var forudsat ved Folketingets vedtagelse af lov nr. L 371 fra folketingsåret 1998-99. Naturklagenævnet fandt imidlertid i en afgørelse af 14. oktober 1999, at der ikke var hjemmel til at påklage kommunalbestyrelsers dispensationsafgørelser til anden administrativ myndighed, og lovforslaget indebar, at klageadgangen blev bragt i overensstemmelse med forudsætningerne for L 371.

Lovforslaget vedtaget med 109 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL, KRF og Frank Dahlgaard (UP)) mod 2 (FRI).
Partiernes ordførere
Pernille Blach Hansen (S), Hans Christian Schmidt (V), Aase D. Madsen (DF), Henriette Kjær (KF), Ole Sohn (SF), Vibeke Peschardt (RV), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)