L 72 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Venezuela.

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven bemyndiger regeringen til på Danmarks vegne at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Venezuela.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at der ikke tidligere havde været nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Venezuela, og at overenskomsten i vidt omfang var baseret på OECD's modeloverenskomst. Det fremgik endvidere, at en væsentlig bestemmelse var, at Venezuelas hidtidige mulighed for at opkræve fragtrater af danske rederier, hvis skibe anløber havne i Venezuela, bortfalder.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Hugo Sørensen (S), Svend Aage Jensby (V), Klaus Kjær (DF), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)