L 39 Forslag til lov om ændring af sømandsloven.

(Tjenestefrihed ved pårørendes sygdom eller ulykke).

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven sikrer sømænd (søfarende) ret til tjenestefrihed ved pårørendes sygdom eller ulykke.

Lovforslaget gennemførte på søfartsområdet en bestemmelse i rammeaftalen om forældreorlov, som var indgået af de sociale parter i EU.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at det på søfartsområdet ikke var muligt at gennemføre bestemmelsen i Danmark via kollektive overenskomster. Da medlemsstaterne efter Rådets direktiv 96/34/EF var forpligtet til at sikre, at rammeaftalen blev gennemført, var lovgivning derfor nødvendig.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 112 stemmer.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Kim Andersen (V), Egil Møller (DF), Jens Heimburger (KF), Ole Sohn (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)