L 27 Forslag til lov om ændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond.

(Svigbekæmpende foranstaltninger m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer,
- at der fastsættes regler om tvungen brug af et EU-system
for forhåndsunderretning om tobaks- og
spiritusforsendelser,
- at told- og skattemyndighederne får hjemmel til at
tilbageholde pakker med spiritus- og tobaksvarer, der ved
fjernsalg sælges fra virksomheder i andre EU-lande til
danske forbrugere, indtil skyldig afgift er betalt,
- at det sikres, at virksomheder ikke for al fremtid kan
afskære told- og skattemyndighederne adgang til modregning
ved at udstede transporter for al fremtid for krav
vedrørende moms og indkomstskat, og
- at told- og skattemyndighederne skal kunne fratage visse
virksomheder adgang til told- og skattekreditordninger.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget
var et led i regeringens ønske om at bekæmpe svig.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 105 stemmer.
Partiernes ordførere
Hugo Sørensen (S), Charlotte Antonsen (V), Klaus Kjær (DF), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)