L 245 Forslag til lov om ændring af lov om strafforfølgning ved det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.

(Fuldbyrdelse i Danmark af tribunalets afgørelser).

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven bemyndiger justitsministeren til at indgå en generel aftale med Jugoslavien-tribunalet om, at domfældte fra tribunalet kan overføres til afsoning her i landet.

En generel aftale med Jugoslavien-tribunalet om fuldbyrdelse af dets afgørelser her i landet ville bl.a. indebære, at Danmark var bundet af varigheden af den straf, som tribunalet havde idømt. Dette ville være uforeneligt med den eksisterende lovgivning, idet det efter omstændighederne kunne give adgang til en betydelig formildelse af den straf, som tribunalet havde udmålt, og derfor var en lovændring nødvendig.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (S, V, KF, SF, Klaus Kjær (DF), CD, RV, EL, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 7 (DF).
Partiernes ordførere
Lotte Bundsgaard (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Peter Skaarup (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Sonja Albrink (CD), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)