L 214 Forslag til lov om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven tiltræder Danmark aftalen af 6. oktober 1999 mellem Danmark og Sverige om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen. Aftalen fastsætter bl.a., hvornår de to landes politi kan udføre visse opgaver på modpartens territorium, og supplerer og udfylder Schengenkonventionens bestemmelser om grænseoverskridende observation og forfølgelse.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at aftalen mellem Danmark og Sverige ville styrke de to landes politimæssige samarbejde efter Øresundsbroens åbning den 1. juli 2000.

Lovforslaget var fremsat for at indhente Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 til regeringens tiltrædelse af politiaftalen.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 9 (DF).
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Karsten Nonbo (V), Peter Skaarup (DF), Flemming Hansen (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Sonja Albrink (CD), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)