L 172 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forhøjelse af hastighedsbegrænsninger på motorveje og motortrafikveje for lastbiler, personbiler og motorcykler med tilkoblet påhængskøretøj).

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Med lovforslaget blev færdselslovens hastighedsgrænser for lastbiler, vogntog, personbiler og motorcykler med tilkoblet påhængskøretøj forhøjet fra 70 km/t til 80 km/t på motorveje og motortrafikveje.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget primært var at opnå en mere glidende trafik og dermed undgå farlige og hasarderede overhalinger.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Erik Jacobsen (V), Klaus Kjær (DF), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Vibeke Peschardt (RV), Søren Kolstrup (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Tom Behnke (FRI)