L 16 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger.

(Forbud mod pyramidespil).

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven forbyder udbredelsen af pyramidespil, dvs.
arrangementer, hvor det centrale element er, at der løbende
rekrutteres nye medlemmer, og hvor det, man reelt opnår ved
indbetaling af indskud, er retten til at hverve nye
medlemmer.

Ifølge bemærkningerne var det en Østre Landsrets-dom fra
1999, som lå bag fremsættelsen af lovforslaget. Her var en
række bagmænd blevet frifundet i en sag om pyramidespil,
fordi retten ikke mente, at der var en klar hjemmel i
indsamlingsloven til at straffe udbydelsen af pyramidespil.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, V, KF, SF, DF,
CD, RV, EL og KRF) mod 2 (FRI).
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Karsten Nonbo (V), Peter Skaarup (DF), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Sonja Albrink (CD), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)