B 125 Forslag til folketingsbeslutning om kompensation for 2 meter bræmmer.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 125 og B 126.

Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at yde økonomisk kompensation til ejere af bredder langs vandløb og åer, som var omfattet af § 69, stk. 1 i vandløbsloven.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne var enige i både de praktiske og de miljømæssige fordele ved udvidelsen af bræmmen fra 1 m til 2 m, men var utilfredse med, at udvidelsen havde karakter af en generel, erstatningsfri regulering, for hvilken der ikke skulle ydes erstatning efter grundlovens § 73.
Partiernes ordførere
Niels Bloch Jespersen (S), Kim Andersen (V), Christian H. Hansen (DF), Gitte Seeberg (KF), Anni Svanholt (SF), Vibeke Peschardt (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)