L 90 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

(Fornyelse af de tekniske erhvervsuddannelser m.v.).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at erhvervsuddannelsernes hidtidige 80 indgangsveje reduceres til syv erhvervsfaglige fællesindgange. Erhvervsuddannelserne får desuden en helt ny struktur med et grundforløb, som er skoleundervisning i en fællesindgang, efterfulgt af et hovedforløb, som består af skoleundervisning og praktik.

Lovforslaget blev fremsat som led i et samlet regeringsudspil på ungdomsuddannelsesområdet, som i øvrigt omfattede: - Styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen, - afskaffelse af egnethedserklæringen til de gymnasiale uddannelser, - målretning af 10. klasse, - et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser og - revision af erhvervsgrunduddannelsen.

Hensigten med lovforslaget var, at erhvervsuddannelserne skulle fremtræde på en ny og mere overskuelig måde for de unge og deres forældre. Desuden skulle der skabes flere og bedre tilbud til unge med svage uddannelsesforudsætninger, bl.a. i form af afstigningsmuligheder og individuelt tilrettelagte forløb.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 102 stemmer.
Partiernes ordførere
Ove Fich (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Christine Antorini (SF), Birthe Skaarup (DF), Elisabeth Arnold (RV), Susanne Clemensen (CD), Søren Kolstrup (EL), Tom Behnke (FP) og Tove Videbæk (KrF)