L 72 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat.

(Ændring af statens afregning af selskabsskat m.v. til kommunerne).

Af: Indenrigsminister Thorkild Simonsen ()
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven indføres en ny afregningsmodel for statens afregning til kommunerne af den kommunale andel af selskabs- og fondsskatten, og loven indebærer, at der indføres en endelig afregning af den kommunale andel af selskabs- og fondsskatten i året 3 år efter indkomståret. Som led i indførelsen af den nye afregningsmodel indføres en overgangsordning for årene 1999 og 2000.

Lovforslaget var et led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening af 15. juni 1998 om kommunernes økonomi og service 1999-2002.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 117 stemmer.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Harald Kjøller (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Kristen Touborg (SF), Christian H. Hansen (DF), Anders Samuelsen (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Frank Aaen (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Tove Videbæk (KrF)