L 37 Forslag til lov om ændring og om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter.

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Lovforslaget indebar en halvering af satserne for administrationsgodtgørelse i 1999 og en afskaffelse af godtgørelsen fra og med år 2000.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at de gældende regler om administrationsgodtgørelsen, hvorefter godtgørelsen blev aftrappet med antallet af ansatte, var uhensigtsmæssige, idet den administrative belastning blev øget med antallet af ansatte, ligesom godtgørelsen ikke blev ydet til virksomheder, som var drevet i selskabsform.

Det fremgik endvidere, at provenuet fra en ophævelse af administrationsgodtgørelsen skulle anvendes til finansiering af en introduktionsrabat til virksomheder, der tilmeldte sig et erhvervsservicetilbud, som var udviklet af Erhvervsministeriet.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Charlotte Antonsen (V), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Anders Samuelsen (RV), Sonja Albrink (CD), Søren Kolstrup (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)