L 238 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning.

(Overførsel af Gas- og Varmeprisudvalgets opgaver til Energitilsynet).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 234, L 235, L 236, L 237 og L 238.

Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven overfører Gas- og Varmeprisudvalgets opgaver til Energitilsynet.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at der med den nye elforsyningslov (lovforslag nr. L 234) blev oprettet et uafhængigt Energitilsyn, som skulle erstatte de to hidtidige udvalg, Elprisudvalget og Gas- og Varmeprisudvalget. Lovforslaget var en del af udmøntningen af en politisk aftale af 3. marts 1999 om en lovreform for elsektoren. Der henvises til omtalen under L 234.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, FP og KRF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Peter Hansen-Nord (V), Frank Dahlgaard (KF), Anni Svanholt (SF), Aase D. Madsen (DF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Tom Behnke (FP) og Jann Sjursen (KrF)