L 216 Forslag til lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 216 og L 217.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Loven pålægger ejeren af en bil, som er indregistreret i Danmark, at betale et årligt miljøbidrag, som skal anvendes til finansiering af en godtgørelsesordning til bilejere, når en udtjent bil afleveres til miljørigtig affaldsbehandling.

Lovforslaget var en del af en samlet model for affaldsbehandling af udtjente biler. De øvrige elementer i modellen var L 217 om certificering af affaldsbehandlende virksomheder samt bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motorkøretøjer og
affaldsfraktioner herfra. Modellen skulle sikre, at udtjente biler affaldsbehandles på en miljømæssig forsvarlig måde, og at problemet med henstillede »herreløse« biler på offentlige arealer minimeres.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) mod 12 (DF og FP).
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Bodil Thrane (V), Tom Beck (KF), Anni Svanholt (SF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Ole M. Nielsen (KrF)