L 193 Forslag til lov om ændring af lov om totalisatorspil.

(Ændret afgiftsafregning m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer bl.a. afregningsreglerne for totalisatorspil.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at en bevillingshaver fremover skal afregne totalisatorafgiften for alle baner under ét og for en uge ad gangen, hvorved fradragene for afgiften får større betydning. Det blev desuden præciseret, at totalisatorloven ikke giver adgang til spil på cykelløb på landevej, men kun på bane. Endvidere indebar lovforslaget, at det gøres strafbart at medvirke til at udbyde udenlandsk totalisatorspil.

Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV og KRF) mod 14 (SF, EL og FP).
Partiernes ordførere
Anna-Marie Hansen (S), Kristian Jensen (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Tom Behnke (FP)