B 14 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en værdikommission.

Samling: 1998-99
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om nedsættelse af en værdikommission, som skulle være igangsætter for en bred folkelig debat og bevidstgørelse om primært immaterielle værdier.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at værdikommissionens hovedformål skulle være at bidrage til en etisk og værdimæssig bevidstgørelse i den danske befolkning i lighed med den værdikommission, som den norske regering nedsatte i januar 1998, og som har fået en positiv omtale og ført til en betydelig værdidebat i det norske samfund.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 34 (KF, SF, DF, EL og KRF) stemte for, 78 (S, V, CD, RV og FP) imod.
Partiernes ordførere
Henrik Sass Larsen (S), Ester Larsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Jes Lunde (SF), Poul Nødgaard (DF), Henrik Svane (RV), Peter Duetoft (CD), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Kim Behnke (FP)