L 53 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Enliges og lesbiskes adgang til insemination samt lægelig behandling).

Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovforslaget havde til formål at ophæve bestemmelsen om, at kun kvinder, der er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold til en mand, kan tilbydes behandling med kunstig befrugtning.

Forslaget var en uændret genfremsættelse af L 61 fra folketingsåret 1997-98, 1. samling. Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at baggrunden for forslaget var at gøre det muligt for enlige, herunder lesbiske, kvinder at blive behandlet med kunstig befrugtning.

Lovforslaget forkastet, idet 57 (S, SF, CD, RV, EL, Mariann Fischer Boel (V), Rikke Hvilshøj (V), Kristian Jensen (V), Jens Rohde (V), Karen Rønde (V), Ulla Tørnæs (V), Gitte Seeberg (KF) og Tom Behnke (FP) stemte for, 70 (V, KF, DF, KRF, Hanne Andersen (S), Helen Beim (S), Hans Peter Baadsgaard (S), Ole Vagn Christensen (S), Henning Gjellerod (S), Holger Graversen (S), Anna-Marie Hansen (S), Karen J. Klint (S), Claus Larsen-Jensen (S), Bjarne Laustsen (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Erik Mortensen (S), Jørn Pedersen (S), Jan Petersen (S), Peder Sass (S), Frode Sørensen (S), Hugo Sørensen (S), Margot Torp (S), Margrete Auken (SF), Steen Gade (SF), Jes Lunde (SF), Kristen Touborg (SF), Sonja Albrink (CD), Annie Lunde Hansen (CD), Henrik Svane (RV) og Thorkild B. Fransgaard (FP)) imod.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Lone Møller (S), Preben Rudiengaard (V), Henriette Kjær (KF), Dora Rossen (DF), Anne Baastrup (SF), Margrete Auken (SF), Vibeke Peschardt (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL) og Tom Behnke (FP)