L 108 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love.

(Særlig pensionsopsparing).

Af: Arbejdsminister Ove Hygum ()
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU)

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at der fra og med 1999 opkræves en særlig pensionsopsparing på 1 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Fritaget for indbetaling er børn og unge under 17 år og alderspensionister. Udbetaling af pensionsopsparingen sker løbende fra det fyldte 67. år i månedlige rater i op til maksimalt 10 år.

Lovforslaget indgik i pinsepakken og blev vedtaget med en række ændringer, som udmøntede aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Den særlige pensionsopsparing var en videreførelse af den midlertidige pensionsopsparing for 1998.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 55 (V, KF, DF, CD, FP og KRF).
Partiernes ordførere
Ole Hækkerup (S), Ulla Tørnæs (V), Flemming Hansen (KF), Mogens Andreasen (DF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)