B 14 Forslag til folketingsbeslutning om vurdering af små landbrugsejendomme efter bondegårdsreglen.

Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, som sikrede, at små landbrugsejendomme blev vurderet efter den såkaldte bondegårdsregel. Forslaget skulle kun omfatte ejendomme med landbrugspligt og bopælspligt.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det bl.a. var fremsat på baggrund af, at forslagsstillerne ikke fandt det rimeligt, at skatteborgere over natten måtte erfare, at status for deres landejendom var blevet ændret til parcelhusstatus.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 56 (V, KF, DF, CD, FP og KRF) stemte for, 57 (S, SF, RV og EL) imod.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Mariann Fischer Boel (V), Henriette Kjær (KF), Klaus Kjær (DF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)