L 124 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

(Omlægning af finansiering af skolepraktik m.v.).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at de særlige udgifter til skolepraktikordningen fuldt ud overgår til finansiering via AER-bidraget. Statens bidrag på 50 pct. af udgiften bortfalder således, men derimod overtager staten fuldt ud udgiften til skolehjemsophold for skolepraktikelever.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at det blev fremsat som led i opfølgningen af finanslovforslaget for 1998.

Staten skulle overtage den fulde finansiering af skolepraktikelevers ophold på skolehjem, fordi administrationen af denne indbetaling havde været uforholdsmæssig omkostningskrævende for AER.

Lovforslaget vedtaget med 57 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 52 (V, KF, FP, CD og DF).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL), Sonja Albrink (CD) og Poul Nødgaard (DF)