L 122 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik.

(Rådighedsvurdering).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3 .beh.

Loven indebærer, at personer, der modtager kontanthjælp på grund af ledighed, skal tilmeldes arbejdsformidlingen med henblik på formidling af arbejde. Loven gennemfører desuden en stramning af kommunens rådighedsvurdering af kontanthjælpsmodtageren og bemyndiger socialministeren til at fastsætte regler om tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen.

Lovforslaget blev fremsat som led i aftalen om finansloven for 1998.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget skulle styrke reglerne i bistandsloven og loven om aktiv socialpolitik om, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidling af arbejde.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) mod 13 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Flemming Oppfeldt (V), Karen Højte Jensen (KF), Villy Søvndal (SF), Dorit Myltoft (RV), Tom Behnke (FP), Jette Gottlieb (EL) og Poul Nødgaard (DF)