F 16 Hvad kan ministeren oplyse om registersikkerheden i Schengeninformationssystemet, herunder i SIRENE-systemet, samt om aktivitetsrapporten fra den fælles tilsynsmyndighed i Schengen vedrørende perioden marts 1995 til marts 1997?

Til: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 27. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............... FF 1750
Forkastet ............... FF 1774

Fuld tekst:

V 27. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Folketinget opfordrer regeringen til i bestræbelserne for at øge registersikkerheden i Schengen

- at fremsætte forslag i Schengens eksekutivkomite om, at den fælles tilsynsmyndighed får ubegrænset adgang til Schengens registre, dokumenter, bygninger og informationssystemer, herunder SIRENE og SIRENE II-systemerne,

- at fremsætte forslag i Schengens eksekutivkomite om, at antallet af superbrugere og brugere i Schengen Informationssystemet skæres ned, at enhver brug af systemet registreres, samt om at der indføres klare og enkle regler om registrerede personers klageadgang,

- at fremsætte forslag i Schengens eksekutivkomite om, at strengere nationale registerforskrifter går forud for Schengenreglerne,

- at sikre, at Registertilsynet i indeværende folketingssamling udarbejder en tilbundsgående redegørelse om registersikkerheden i SIS, SIRENE og SIRENE II, samt

- at sikre, at Folketinget orienteres om Schengensager efter samme retningslinjer, som gælder for EU-sager.«

Afstemning:

V 27 forkastet, idet 20 (SF, FP, EL og DF) stemte for, 85 (S, V, KF, RV og CD) imod; 1 (Frank Dahlgaard (KF)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Svend Aage Jensby (V), Kent Sand Kirk (KF), Holger K. Nielsen (SF), Bjørn Elmquist (RV), Annette Just (FP), Keld Albrechtsen (EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)