L 4 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gør ordningen, hvorefter der gives mulighed for en vis genoptagelse af arbejdet i de sidste 10 uger af barselorloven, permanent.

Ifølge en revisionsbestemmelse fra 1994 skulle socialministeren inden udgangen af folketingsåret 1996-97 fremsætte et lovforslag om revision af dagpengelovens § 16 a.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 117 stemmer.
Partiernes ordførere
Inger Bierbaum (S), Jens Kirk (V), Karen Højte Jensen (KF), Gert Petersen (SF), Bjørn Elmquist (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL), Finn Eriksen (CD) og Poul Nødgaard (DF)