Beh sammen med B 74.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Loven præciserer de gældende bestemmelser om indhold i planer og planredegørelser i forhold til etableringen af store butikker og butikscentre, samtidig med at de obligatoriske 4-årlige revisioner styrkes.

Med loven indføres princippet om, at placeringen af butikshandelen hovedsagelig skal ske i bymidter, bydele og lokalcentre, dog undtagen særlig pladskrævende butikker og butikker i tilknytning til produktionsvirksomhed. Samtidig skal der udvises hensyn til bevaringsværdige bymiljøer.

Loven indeholder krav om, at der skal være særlige begrundelser for at afvige de maksimale grænser for butiksstørrelse på 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at formålet med forslaget var at styrke amters og kommuners planlægning i sammenhæng med planlægningen på andre områder som f.eks. privat og kollektiv trafik, byfornyelse, boligforsyning og andre servicefunktioner.

Lovforslaget var udarbejdet i forlængelse af Detailhandelsudvalgets rapport af 29. marts 1996, hvoraf det bl.a. fremgik, at mere end halvdelen af butiksinvesteringerne blev foretaget i byer med over 20.000 indbyggere, og at kun 1/4 af befolkningen bor dér. Det betød, at stadig flere kommuner fik vanskeligt ved at opretholde et varieret udbud af udvalgsvarer, og det var denne udvikling, lovforslaget havde til formål at modvirke, således at detailhandelen ikke blev koncentreret til de 20-30 største byer, og at bilafhængigheden mindskedes.

Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (S, SF, RV, EL, CD og Flemming Hansen (KF)) mod 47 (V, KF, FP og DF).