L 26 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser.

(Ad hoc-udvalg).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 24 og L 25.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

I forbindelse med etableringen af nye erhvervsuddannelser bemyndiger loven undervisningsministeren til at bestemme, at et ad hoc-udvalg, som har stillet forslag om en ny uddannelse, kan varetage de funktioner, der efter loven er henlagt til de faglige udvalg - dvs. udvalg, der sammensættes paritetisk af arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne på arbejdsmarkedet - når uddannelsen er godkendt.

Lovforslaget blev fremsat som led i regeringens program for »Hurtigere i job og uddannelse« og havde ifølge bemærkningerne til formål at fremme innovation og etablering af nye uddannelser på nye områder.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, V, KF, RV og CD) mod 20 (SF, FP, EL og DF).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Addi Andersen (CD) og Bruno Jerup (EL)