L 17 Forslag til lov om ændring af lov om social pension.

(Udbetalingstidspunkt).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører ens regler for udbetaling af tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg efter lov om social pension, således at pensionen i alle tilfælde udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension.

Det fremgik af fremsættelsestalen, at sagsbehandlingstiden for førtidspensionssager var væsentlig reduceret i de kommuner, der havde fået overdraget den fulde kompetence som et led i frikommuneforsøget, og at formålet med lovforslaget var at forstærke denne udvikling.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (S, V, KF, RV og CD) mod 22 (SF, FP, EL og DF).
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Karen Højte Jensen (KF), Villy Søvndal (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Sonja Albrink (CD) og Bruno Jerup (EL)