F 10 »Hvad agter regeringen at gøre for at styrke de tekniske skoler og handelsskolerne?

Til: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1995-96
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiveret dagsorden:

D 11. Af Anders Mølgaard (V), Anne-Marie Meldgaard (S), Frank Dahlgaard (KF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Addi Andersen (CD).

Fremsat ................ FF 1269
Vedtaget ................ FF 1304

D 12. Af Bruno Jerup (EL).

Fremsat ................ FF 1279
Bortfaldet ............... FF 1304

Fuld tekst:

D 11. Af Anders Mølgaard (V), Anne-Marie Meldgaard (S), Frank Dahlgaard (KF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Addi Andersen (CD):

»I erkendelse af erhvervsskolernes rekrutteringssituation og centrale betydning for fundamentet for vores fremtidige velfærd pålægger Folketinget undervisningsministeren at iværksætte yderligere initiativer til at styrke de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Folketinget noterer sig, at ministeren agter at opfordre Erhvervsuddannelsesrådet og de faglige udvalg til at intensivere det igangværende arbejde med at udvikle og styrke den faglige og pædagogiske kvalitet på erhvervsskolerne.

Ministeren pålægges at give en samlet redegørelse til Folketinget i foråret 1996 om påtænkte initiativer på baggrund af såvel resultaterne af dette arbejde som for det øvrige arbejde i ministeriet med at styrke den faglige og pædagogiske kvalitet på erhvervsskolerne.

Herefter går Folketinget over til næste sag på dagsordenen.«

D 12. Af Bruno Jerup (EL):

»Idet Folketinget konstaterer, at de undervisningsmæssige betingelser på de tekniske skoler og handelsskoler ikke er tilfredsstillende, pålægges regeringen at tage kontakt til Folketingets partier med henblik på

- at revidere det nuværende taksametersystem i en retning med et højere element af basisbevillinger,

- at arbejdsmiljøet for eleverne på de tekniske skoler og handelsskoler bliver forbedret,

- at der tages lovinitiativ til at sænke klassekvotienterne og forbedre de undervisningsmæssige og økonomiske forhold,

- at der sker en udvidelse af elevernes demokratiske indflydelse bl.a. på de tekniske skoler og handelsskoler.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 11 vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.

D 12 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP) og Bruno Jerup (EL)