B 102 Forslag til folketingsbeslutning om en mere effektiv afsoning i fængsler og arresthuse.

Samling: 1995-96
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden udgangen af 1996 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de nødvendige regelændringer for at tilstræbe narkofri fængsler og fremme en mere effektiv afsoning. Retningslinjerne for regelændringerne blev nærmere beskrevet i 20 punkter.

Forslagsstillerne fandt, at udhulingen af strafafsoningen gennem udgang, orlov m.v. burde strammes op, at sanktioner i forbindelse med undvigelser burde skærpes, og at der burde gøres en ekstra indsats over for narko i fængslerne.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 53 (V, KF, FP og DF) stemte for, 64 (S, SF, RV, EL og CD) imod.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Bendt Bendtsen (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV), Sonja Albrink (CD), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL) og Poul Nødgaard (DF)