L 68 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Ændring af reglerne om kontanthjælp m.v.).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Socialudvalget (SOU).

Loven ændrer bistandslovens kontanthjælpsregler.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget var udarbejdet på baggrund af Socialministeriets Kontanthjælpsudvalgs rapport.

Lovforslaget indeholdt følgende ændringer:

1. Begrænsning af høje ydelser efter bistandslovens §§ 37 og 37a.

2. Hjælpen til en ægtefælle beregnes som til en enlig, når
den anden ægtefælle modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning.

3. Ydelser fra Statens Uddannelsesstøtte og andre godtgørelser, der ydes i forbindelse med uddannelse, medregnes ikke i den indtægt, der kan bringe unge ud af ungesatsen, og der sker en stramning af mulighederne for at få kontanthjælp under orlov fra uddannelse.

4. Aldersgrænsen for ungesatsen hæves fra 23 til 25 år. Adgangen til at komme ud af ungesatsen som følge af en forsørgelsespligt begrænses til unge under 25 år, der i hjemmet forsørger eget barn.

5. En stramning af betingelserne for at få hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter bistandslovens § 46. 6. Tilbagebetaling af hjælp ydet til boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed.

7. Mulighed for fradrag i næste måneds kontanthjælp for personer, der uden rimelig grund udebliver fra et
beskæftigelsesfremmende tilbud.

8. Skærpede krav til størrelse af den indtægt, en ung skal have haft for at kunne overgå til kontanthjælp efter

reglerne for personer over 25 år, samt for de 21-24-årige en forlængelse af den periode, den unge skal

have haft den krævede indtægt.

Lovforslaget vedtaget med 118 stemmer (S, V, KF, FP, RV og CD) mod 16 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Jytte Madsen (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Bendt Bendtsen (KF), Villy Søvndal (SF), Tom Behnke (FP), Dorit Myltoft (RV) og Bruno Jerup (EL)