L 50 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Ret til udbetaling af ATP fra det fyldte 60. år for lønmodtagere, der har forladt arbejdsmarkedet).

Af: Jes Lunde (SF) , Tommy Dinesen (SF) , Aage Frandsen (SF) , Steen Gade (SF) og Kristen Touborg (SF)
Samling: 1994-95
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Det blev i lovforslaget foreslået, at ATP-pension skulle kunne udbetales fra det fyldte 60. år, hvis en lønmodtager, der havde forladt arbejdsmarkedet, ønskede dette.

ATP's bestyrelse skulle fastsætte regler for den regulering af beløbet, som skulle finde sted som følge af den forventelig længere udbetalingsperiode.

Dette skulle ske efter almindelige aktuarmæssige principper.

Forslagsstillerne fandt, at det var urimeligt, at lønmodtagere, der f.eks. vælger at gå på efterløn som 60-årige, skulle vente, indtil de bliver 67 år, før de kan få udbetalt deres pension fra ATP.

Lovforslaget forkastet, idet 23 (SF, FP og EL) stemte for; 109 (S, V, KF, RV og CD) imod.
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Jes Lunde (SF), Annette Just (FP), Vibeke Peschardt (RV), Jette Gottlieb (EL) og Peter Duetoft (CD)