Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven er en gennemførelse af de civilretlige dele af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Ved loven indføres der et nyt kapitel i aftaleloven med visse særlige regler om forbrugeraftaler som suplement til den generalklausul om urimelige aftalevilkår, som allerede findes i aftalelovens § 36. Bl.a. indføres en særlig fortolkningsregel, hvorefter uklare standardvilkår m.v. skal fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren, og generalklausulen i § 36 gælder med visse ændringer.

Selve bestemmelsen i § 36 ændres, så der er mulighed for, at domstolene helt eller delvis kan ændre en urimelig aftale.

Endelig indeholder loven en redaktionel ændring af definitionen af en forbrugeraftale i anden forbrugerbeskyttelseslovgivning. Baggrund: De offentligretlige dele af det nævnte direktiv blev gennemført ved markedsføringsloven; se omtalen af lovforslag nr. L 211 i Årbog & Registre 1993-94, side 181.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at dette var udarbejdet i overensstemmelse med den forståelse af direktivet og de hovedretningslinjer for gennemførelse, som man var blevet enige om på en række møder mellem embedsmænd fra de nordiske lande. Disse møder havde til formål at drøfte, hvorledes den nordiske retsenhed på aftalerettens område bedst kunne videreføres ved gennemførelse af direktivet.

Lovforslaget vedtaget med 72 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 60 (V, KF og FP).