L 234 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.).

Af: Forskningsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1994-95
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 233.

Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ophæver ejerskabsreglerne til fælles antenneanlæg og giver derved mulighed for, at alle - også virksomheder - kan eje fællesantenneanlæg, samtidig med at reglerne om brugerindflydelse gælder samtlige fællesantenneanlæg, og brugerindflydelsen på programsammensætningen styrkes.

Baggrunden for lovforslaget var en politisk aftale indgået den 6. april 1995 af regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti som tillæg til den politiske aftale om telestrukturen, der blev indgået den 22. juni 1990.

Den overordnede målsætning for tillægsaftalen var at tilrettelægge vilkårene for telesektoren på en sådan måde, at forbrugerne sikres gode og billige teleydelser, tillige med at de danske virksomheder blev bedre rustet til den fremtidige konkurrence i Europa.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 233.

Lovforslaget vedtaget med 114 stemmer for (S, V, KF, SF, FP, RV og CD) mod 5 (EL).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), H. P. Clausen (KF), Aage Frandsen (SF), Ole Donner (FP), Vibeke Peschardt (RV) og Bruno Jerup (EL)