Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven regulerer statens deltagelse i selskaber, der foretager efterforskning og indvinding af kulbrinter. Desuden regulererer loven udbudsmåden og vilkårene for meddelelse af koncessioner samt statens køberet til flydende kulbrinter.

Iflg. lovforslagets bemærkninger havde det til hovedformål at implementere Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter. Direktivet er bl.a. begrundet i EF-Traktatens bestemmelser om gennemførelsen af det indre energimarked, om etableringsnet og om den frie udveksling af tjenesteydelser. Direktivet sigter mod at fastlægge fælles regler for tildeling af koncessioner m.v. Formålet med direktivet er at sikre, at tildeling af koncessioner til efterforskning og indvinding af kulbrinter sker efter procedurer, der ikke diskriminerer, og som er gennemsigtige. Direktivet har i et vist omfang karakter af et rammedirektiv, der på en række områder giver medlemslandene mulighed for at anvende reglerne, men ikke forpligter til det. Lovforslaget var udformet således, at disse rammer udnyttes mest muligt i lovteksten.

Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV og CD) mod 4 (EL); 1 (Jacob Haugaard (UP)) stemte hverken for eller imod.