L 216 Forslag til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme.

Af: Energiminister Jann Sjursen ()
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver mulighed for at yde statstilskud til at fremme tilslutningen af forbrugere til fjernvarme, som er leveret af et kulfyret kraftvarmeværk. Tilskuddet er en kompensation for forhøjelsen af kulafgiften i 1993.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle der indføres et statstilskud med henblik på at yde kompensation for den forhøjelse af kulafgiften, der blev vedtaget i 1993 som led i de grønne afgifter (lov nr. 490 af 30. juni 1993, jf. omtalen i Årbog & Registre 1992-93 side 229).

For forslagsstillerne var det vigtigt at sikre, at potentielle forbrugere fortsat var motiverede for at aftage fjernvarme, da dette var afgørende for fjernvarmeværkernes rentabilitet og desuden ville indebære energibesparelser og dermed miljøfordele.

Man forventede, at der i årene 1995-2000 i alt skulle udbetales kompensation på 240 mio. kr. til 60-70.000 nye forbrugere ud af 80.000.

Lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (S, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) mod 48 (KF, V og FP).
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Peter Hansen-Nord (V), Christian Overdal Aagaard (KF), Søren Riishøj (SF), Kim Behnke (FP) og Inger Stilling Pedersen (KrF)