L 160 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Ændring af lønbestemmelsen).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen ()
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gennemfører følgende ændringer i lov om friskoler og private grundskoler m.v.: - Lederes, læreres og børnehaveklasselederes løn- og ansættelsesvilkår skal følge de bestemmelser, som er aftalt med eller fastsat af finansministeren. - Undervisningsministeren får beføjelse til i særlige tilfælde at fravige kravet om, at en fri grundskole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at folkeskolens aftaler om løn og øvrige ansættelsesvilkår for ledere, lærere og børnehaveklasseledere fra den 1. april 1993 ikke længere blev indgået mellem finansministeren og Lærernes Centralorganisation, men mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Derfor var den gældende lønbestemmelse i lov om frie grundskoler, der knyttede aflønningen for disse personalegrupper sammen med aflønningen for tilsvarende grupper i folkeskolen, ikke længere hensigtsmæssig.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Anne-Marie Meldgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Eva Bente Møller (KF), Hanne Thanning Jacobsen (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Dorit Myltoft (RV) og Merethe Due Jensen (KrF)