L 16 Forslag til lov om forlængelse af visse frikommuneforsøg m.v.

Af: Indenrigsminister Birte Weiss (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at lov om frikommuner ophæves. Kommunerne kan dog ansøge de ansvarlige ministerier om at fortsætte med enkelte frikommuneforsøg, f.eks. forsøg vedrørende det kommunale budget- og regnskabssystem m.v.

Et antal kommuner og amtskommuner havde igennem de seneste 8 år gennemført en række forsøg som led i frikommuneprojektet. Da dette imidlertid ophørte med udgangen af 1993, åbnede lovforslaget mulighed for at fortsætte med enkelte af frikommuneforsøgene.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Else Winther Andersen (V), Torben Rechendorff (KF), Pelle Voigt (SF), Poul Nødgaard (FP) og Jens Bilgrav-Nielsen (RV)