L 120 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Ændring af bestemmelsen om supplerende tilskud til forældre på orlov til børnepasning).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører, at beskæftigede, dagpengeberettigede orlovshavere - uanset hidtidig indtægt - mindst vil modtage et beløb, der svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville have været berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart før orloven.

Det fremgik af de skriftlige bemærkninger til lovforslaget, at ifølge den hidtil gældende ordning ville det bedre kunne betale sig for visse indkomstgrupper at gå på orlov til børnepasning fra en ledighedsperiode end fra en beskæftigelsesperiode. Dette forhold blev ændret ved lovforslaget.

Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (S, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP); 44 (KF og V) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jan Petersen (S), Bodil Thrane (V), Pia Christmas-Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tom Behnke (FP), Dorit Myltoft (RV) og Henning Lysholm (KrF)