B 81 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af kravene til opnåelse af dansk statsborgerskab.

Af: Pia Kjærsgaard (FP) , Kim Behnke (FP) , Tom Behnke (FP) og Aage Brusgaard (FP)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at ændre Indenrigsministeriets cirkulære af 6. februar 1992 om dansk indfødsret.

Ændringerne skulle gøre det sværere at få dansk statsborgerskab, og de medførte bl.a.,

- at ansøgeren skulle havde opholdt sig længere i Danmark inden ansøgningen,

- at ansøgere under 18 år kun i ekstraordinære tilfælde skulle kunne få indfødsret,

- at kriminelle ansøgere og ansøgere, der havde modtaget offentlig hjælp, skulle have sværere ved at få indfødsret,

- at ansøgere, der var i restance med skatter og afgifter, slet ikke skulle kunne komme i betragtning, og

- at ansøgerne skulle kunne dokumentere betydelige sprogkundskaber.

Beslutningsforslaget var stort set en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 45 i sidste folketingsår, se Årbog & Registre 1992-93 side 284.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 7 (FP) stemte for, 113 (S, KF, V, SF, CD, RV, KRF og Bente Juncker (UP)) imod.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Inge Dahl-Sørensen (V), John Vinther (KF), Birthe Hansen (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Sonja Albrink (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)