Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Ved loven tilvejebringes hjemmel for Danmarks tiltrædelse af Aftale om EF-patenter, vedtaget i Luxembourg den 15. december 1989.

Loven medfører herudover en række ændringer i patentloven, som er uafhængige af Danmarks ratifikation af ovennævnte aftale. Disse ændringer vedrører bestemmelserne om bl.a. indsigelse mod patentudstedelse, en supplerende adgang til administrativ omprøvning i patentets resterende gyldighedsperiode og en omvendt bevisbyrde i sager om de såkaldte fremgangsmådepatenter. Herudover indføres ved loven en bemyndigelse til industriministeren til at fastsætte de nødvendige administrative forskrifter i anledning af EF-forordning 92/1768/EØF om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler. Endvidere ændres reglerne om tvangslicens for at sikre, at reglerne er i overensstemmelse med EF-retten.

Endelig indeholder loven mindre, tekniske ændringer, der imødekommer ønsker fra erhvervslivet.

I bemærkningerne til lovforslaget var en nærmere gennemgang af tidligere forslag om ratifikation af Fællesskabets patentkonvention.

Af bemærkningerne fremgik det endvidere, at en vedtagelse af loven ville betyde en økonomisk besparelse for danske erhvervsvirksomheder og en hurtigere sagsbehandling.

I udvalgets betænkning over lovforslaget udtalte et flertal (S, KF, V, CD og RV), der stemte for lovforslaget, at det fandt det af stor betydning for dansk erhvervsliv, at Danmark tilsluttede sig aftalen om EF-patenter. Gennem en dansk tilslutning til Aftale om EF-patenter ville danske virksomheder og opfindere få mulighed for at opnå et patent, der gav en ensartet og samlet beskyttelse i hele EF under ét. Det ville i en lang række tilfælde indebære en besparelse med hensyn til at erhverve og opretholde et EF-patent frem for at søge patent i de enkelte medlemslande.

Flertallet havde været særlig opmærksom på de mulige konsekvenser, en dansk ratifikation kunne få for adgangen til patent på levende materiale, herunder mennesker og dyr.

Flertallet understregede, at aftalen om EF-patenter ikke indeholdt bestemmelser om det patenterbare område ud over, hvad der fremgik af Den Europæiske Patentkonvention, som Danmark allerede havde ratificeret.

I de kommende forhandlinger om EF-direktiv om bioteknologiske opfindelser skulle Folketingets dagsorden af 24. januar 1991 fortsat være en betingelse for Danmarks tilslutning til EF-direktivet (jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), forhandlingerne sp. 930 og sp. 953). Dagsordenen indebar, at patentering af mennesker og dyr var forbudt, samt at landmandens ret til at så egen høst uden licensbetaling (»farmers privilege«) ikke blev begrænset.

Et mindretal (SF og KRF), der stemte imod lovforslaget, udtalte i den forbindelse følgende:

»I løbet af det kommende år skal EF's direktiv om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser til behandling. Direktivet vil indføre patent på dyr og planter i modstrid med den danske opfattelse, som den er udtrykt i dagsordenen af 24. januar 1991. Der må forudses vanskelige forhandlinger for at sikre, at Danmark ikke imod sin vilje bliver tvunget til at indføre patent på dyr og planter.

I forvejen er Den Europæiske Patentmyndighed begyndt at udstede patenter på dyr og planter. Som det er nu, kan Danmark forhindre, at sådanne patenter udstedes med virkning for Danmark. Hvis L 8 skulle blive vedtaget, vil denne mulighed bortfalde, idet domstolskompetencen i så fald overgår til Den Fælles Ankedomstol.

Derfor bør en eventuel ratificering af aftalen om EF-patentet afvente behandlingen af direktivet om retsbeskyttelse af bioteknologiske opfindelser. Danmark er langtfra alene i denne sag. Tværtimod er der i alle medlemslande stor modstand mod patent på dyr og planter. Men Danmark indtager en særstilling ved, at skeptikerne har større indflydelse på den politiske dagsorden. Det giver Danmark en særlig forpligtelse.

Det skal tilføjes, at der i almindelighed ikke er nogen fordel for danske patenttagere i at få udstedt EF-patent i stedet for et europæisk patent. Tværtimod kan det i visse tilfælde være mere kompliceret, som det fremgår af svarene på spørgsmål 3, 4 og 5.«

Lovforslaget vedtaget med 156 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV og Breckmann (FÆR.)) mod 21 (SF, KRF, Dorte Bennedsen (S), Lissa Mathiasen (S) og Hans Erenbjerg (UP)).