L 75 Forslag til lov om universiteter m.fl.

(universitetsloven).

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Meddelelse fra udvalget om mundtlig indstilling 18-12-1992 F 4304

Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Uddannelsesudvalget (UDU).

Hovedprincipperne i loven er følgende:

- Der sker en decentralisering af beslutningskompetence fra Undervisningsministeriet til universiteterne. Dette gælder først og fremmest med hensyn til dispositionsretten over bevillinger.

- Der fastlægges en entydig ledelseskompetence, som gør det muligt at placere et ansvar for institutionens
virksomhed.

- Muligheden for en forskningsledelse på universiteterne styrkes.

- Der fastlægges et entydigt ansvar for den enkelte uddannelses tilrettelæggelse ved oprettelse af en studielederfunktion.

- Antallet af kollegiale organer begrænses, og antallet af medlemmer i organerne begrænses. I de ledende organer bliver der to medlemmer, der kommer udefra.

Lovforslaget fremsattes på baggrund af en aftale fra juni 1992 mellem samtlige partier bortset fra Socialistisk Folkeparti.

Lovforslaget vedtaget med 131 stemmer (S, KF, V, FP, CD, RV, KRF og Hans Erenbjerg (UP)) mod 10 (SF).
Partiernes ordførere
Frank Jensen (S), Hanne Severinsen (V), Eva Bente Møller (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Elisabeth Arnold (RV), Charlotte Enevoldsen (CD) og Henning Lysholm (KrF)