L 297 Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven).

(Ophævelse af udlandslempelsen).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 295 og L 296.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven ophæver adgangen for selskaber til at få nedsat indkomstskatten med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet. Afskaffelsen af udlandslempelsen sker over de næste seks år.

Lovforslaget var et led i skattereformen, som i alt omfattede 23 lovforslag, L 283-305, hvortil henvises.

Lovforslaget vedtaget med 74 stemmer (S, SF, CD, RV og KRF) mod 54 (KF, V og FP).
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Svend Aage Jensby (V), Flemming Hansen (KF), Jens Thoft (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Knud Glønborg (KrF)